FSC®-certificering hos Vahle

– ansvarligt trævalg med dokumentation

 

Når vi vælger træ til vores døre, gør vi det med stor omtanke. FSC-certificeringen er vores garanti for, at træet stammer fra skove, hvor der tages hensyn til både naturen, menneskene og det lokale samfund. Det betyder blandt andet, at der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere, at skovarbejderne har ordentlige forhold, og at dyre- og planteliv bliver beskyttet.

Hos Vahle har vi valgt at blive FSC-certificerede for at sikre, at vores trævalg lever op til internationalt anerkendte standarder, og for at tilbyde vores kunder gennemsigtighed og dokumentation, når ansvarlighed er et krav.

I langt de fleste tilfælde kan vores indvendige og udvendige døre leveres FSC-certificerede ved forespørgsel.

Dørene fremstilles af materiale fra veldrevne, FSC®-certificerede skove og andre kontrollerede kilder. De kontrollerede kilder, FSC® Controlled Wood, reducerer risikoen for, at skovprodukter stammer fra uacceptable kilder.

En del af et fælles FSC-setup

Vores certificering sker som en del af et multi-site setup sammen med vores søstervirksomhed Hornbaek A/S, der ligesom os er en del af JPS Marselis-koncernen. Det betyder, at vi deler procedurer og kontrolsystemer, og at vi er omfattet af samme FSC-certifikat – men med hver vores tydelige ansvarsområder og registreringer.

FSC-certificeringen dækker alle vores facadedøre og en stor del af vores indvendige døre.

Bæredygtighed
Sverige5

Træ med kendt oprindelse

Det træ, vi anvender til vores FSC®-certificerede døre, kommer primært fra ansvarligt drevne skove i Europa og Skandinavien. Her arbejder man med en langsigtet tilgang til skovbrug, hvor hensyn til biodiversitet, skovens sundhed og sporbarhed er i fokus.

Vi udvælger vores træ i tæt samarbejde med leverandører, der deler vores værdier om kvalitet og ansvar. Det betyder blandt andet, at vi ved, hvor træet kommer fra, hvordan det er forarbejdet – og under hvilke forhold.

Kvalitet med omtanke

For os er FSC ikke blot et mærkat – det er en naturlig forlængelse af vores værdier: kompromisløs kvalitet, lang levetid og respekt for de materialer, vi arbejder med. Vi ser det som en integreret del af vores håndværk, at træet vi former til døre, kommer fra skove, der også har en fremtid.

Er du i tvivl om, hvilke døre vi kan levere som FSC-certificerede, eller har du brug for dokumentation i forbindelse med et projekt?

Du er altid velkommen til at kontakte os for nærmere information.

Bæredygtighed
Ikoner V3 Transparent 01

Kontakt os

Vi er altid klar til at hjælpe, så tøv ikke med at kontakte os.

Udfyld formularen
Send en mail til info@vahle.dk
Eller ring på 86 37 24 77

Jo flere relevante oplysninger du giver os, desto bedre kan vi hjælpe dig.

Fortæl gerne om dine ønsker, behov og eventuelle mål – så vender vi tilbage med et præcist og kvalificeret svar.

Lad dig inspirere af nogle af vores projekter

Arkitekttegnet villa med Vahle døre i Dinesen Douglas Layers

Villa MS

Egeris Kirke dobbeldør i egetræ

Egeris Kirke

Fyldningsdøre Annas Hus

Villa “Annas Hus”