Environmental Product Declaration

Som en del af vores mål og arbejde med at producere og levere miljø- og klimamæssigt ansvarlige døre, har vi fået dokumenteret vores døres klima- og miljøpåvirkning med produkt EPD’ere.

Med vores EPD’ere i hus kan vi nu levere den data, der er brug for, til byggeriets parter samt til bæredygtigt byggeri som fx. DGNB-byggeri.

En EPD (Environmental Product Declaration) er et produkts miljøvaredeklaration, der dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber, og som er udviklet iht. til anerkendte europæiske og internationale standarder.

Grundlaget for en EPD er en såkaldt livscyklusanalyse – LCA (Life Cycle Assessment), hvor produktets miljøegenskaber bliver kortlagt i hele dets livsforløb, det som kaldes for ”fra vugge til grav”.

Default

Hvad er en EPD?

En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer et produkts miljø- og klimapåvirkning gennem hele dets livscyklus – fra træet vokser i skoven, til døren enten genbruges eller bortskaffes, f.eks. ved forbrænding.

EPD’en beregner en række miljøparametre, herunder ressourceforbrug, CO₂-aftryk og affaldshåndtering.

Det er dog vigtigt at bemærke, at brugsfasen – den periode, hvor døren er monteret og anvendes i en bygning – ikke er inkluderet i beregningen. Beregningen er baseret på alle facetter forbundet med dørproduktionen og alle dele af en dør, fra diesel til skovningsmaskinerne, metal til hængsler, træet der vokser i skoven og transport til fabrikken.

Vores EPD’ere

Vi har fået udarbejdet dokumentation på både uklassificerede døre og klassificerede lyd- og  branddøre svarende til ca. 90% af vores indvendige døre, der omfatter fyldningsdøre og glatte døre som malede, ubehandlede og med finer.

Dokumentationen dækker døre i forskellige tykkelser, klassificeret brand (BD 30/BD60), klassificeret  lyddør (db35), uklassificeret samt med og uden overfladebehandling. Beregningerne er foretaget pr. m2 dør.

Vores EPD’ere tager udgangspunkt i en hel, funktionsdygtig dør, som den er, når den forlader fabrikken: altså inkl. karm, hængsler, låsekasse, bundtrin, tætningslister osv.

De eneste indvendige døre, der ikke er omfattet af vores produkt EPD’ere, er vores glasdøre. Her må vi henvise til generiske data, som kan findes ved at bruge LCA Bygs beregningsværktøj LCA byg.

Download vores EPD-rapporter herunder eller på EPD Danmarks hjemmeside.

Epd Dk For Web 1920x1080

Download vores EPD-rapporter

EPD Fyldningsdør

(uklas. | BD30/BD60 | dB 30/35)

EPD Glat dør – malet

(uklas. | BD30/BD60 | dB 30/35)

EPD Glat dør – fineret

(uklas. | BD30/BD60 | dB 30/35)