Branddøre med glas
Funktionelle branddøre med æstetisk værdi
Hos Vahle er en branddør ikke blot en teknisk foranstaltning. Som erfarne snedkere, der har specialiseret os i både indvendige og udvendige døre, kan vi levere forskellige design, som giver dig mulighed for at skabe arkitektonisk harmoni mellem døren og de bygninger, hvori de monteres.
Snedkerdøre fremstillet med udgangspunkt i de klassiske håndværkstraditioner
Vores stilfulde branddøre produceres på vores snedkerværksted i byen Mørke på Djursland. Her bliver der kælet for hver eneste lille detalje, så resultatet altid er et stykke håndværk, hvor kvaliteten taler for sig selv. Fra den udtryksfulde overflade til valget af hængsler, greb, dørpumpe og låsekasse er vores døre bygget til at give en god taktil oplevelse og et udtryk, der bidrager positivt til det samlede indtryk af bygningen. Det gælder uanset, om der er tale om facadedøre eller indvendige døre på kontorer eller i private boliger.
Døre i dansk design med certificeret brandsikkerhed
Vores branddøre i glas er designet til at kunne leve op til de sikkerhedskrav og lokale brandbestemmelser, der ofte er til nye byggerier. Både facadedøre og indvendige døre fra Vahle fås enten med BD30- eller BD60-certificering. BD står for branddrøjhed og er en skandinavisk standard for, hvor længe døren er i stand til at modstå ilden eller røgen i forbindelse med en brand. Værdien efter BD beskriver, om den pågældende dør er i stand til at skærme for branden i minimum 30 eller 60 minutter.
Ofte er en branddør en glat, malet dør med et intetsigende design – men hos Vahle sætter vi en ære i at levere en dør, som, ud over sikkerheden og trygheden en branddør med glas giver, også har et æstetisk behageligt design.
Se nærmere på vores unikke branddøre med glas i vores inspirationsgalleri
En branddør fra Vahle kan se ud på mange forskellige måder. For at de skal kunne passe til enhver stil, hvor design og arkitektur prioriteres højt, er det naturligvis nødvendigt at kunne levere en branddør i forskellige relevante design, så du også kan vælge den løsning, der passer optimalt ind i din arkitektoniske vision. I vores inspirationsgalleri kan du finde et væld af forskelligartede løsninger, der kan give dig indsigt i de muligheder, vi tilbyder hos Vahle inden for moderne eller klassiske branddøre med glas. Så se dig endelig godt omkring og kontakt os, hvis vi også skal hjælpe dig med at realisere dine designmæssige drømme.
Vi hjælper altid gerne med råd og vejledning
Har du lyst til at høre mere om mulighederne for at få stilfulde branddøre med glas, der passer til dit projekt?
Hos Vahle er vi altid klar til at tale om dit behov for døre af enhver type. I mere end 40 år har vi udelukkende beskæftiget os med dørens funktion og design til klassiske og moderne byggerier, og vi deler gerne vores viden og vores erfaring med dig. Derfor kan du altid ringe til os og få en åben og uforpligtende dialog om de mange muligheder, vi tilbyder.
Holder du af at blive inspireret af godt dansk design løbende, kan du følge os på Instagram. Her vil vi løbende dele billeder af nogle af de projekter, vi har været med til at skabe, som forhåbentlig kan hjælpe dig med din vision om at skabe velfungerende rum og udtryk.
Kontakt os
Vi er altid klar til at hjælpe, så tøv ikke med at kontakte os.
Udfyld formularen
Send en mail til info@vahle.dk
Eller ring på 86 37 24 77
Jo flere relevante oplysninger du giver os, desto bedre kan vi hjælpe dig.
Fortæl gerne om dine ønsker, behov og eventuelle mål – så vender vi tilbage med et præcist og kvalificeret svar.



