01.10.25

Gods genopstår efter 11 års genopbygning

Godsejer Thomas Garth-Grüner har udlevet sit værste mareridt. Familiens bolig – Sparresholm Gods – som han havde overtaget fra sine forældre i 2004, udbrændte totalt.

Et lyn slog ned og en voldsom brand efterlod kun de rå ydermure.

Sparresholm 18 3

Da tragedien stod klart, tog det ikke Thomas Garth-Grüner lang tid at beslutte, at godset skulle genopbygges – historien og familietraditionen skulle videreføres. I et tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, arkitekter, forsikringsselskab og bygherrerådgiver er det nu sket.

Her 11 år efter er godset nu genopstået efter en gennemgribende genopbygning og restaurering, som har genskabt den 400 årige historie og sikret en af vores dyrebare kulturskatte.

Glæde over at have genskabt dansk kulturarv

I februar 2025 kunne familien flytte ind på godset, og de årelange trængsler og søvnløse nætter blev erstattet af glæde over at have genskabt barndomshjemmet og sikret dansk kulturarv på fornemste vis. Hovedbygningen og den nordlige fløj har gennemgået en omfattende og fuldstændig enestående genopbygning og restaurering, som startede med et 16 måneders oprydningsarbejde, hvor blandt andet teglsten fra 1600 tallet, blev fundet under det udbrændte gulv i kælderen. Bygherrerådgiver og projektchef Poul Christiansen udtaler:

”Det har været en lang og kompliceret proces at genopbygge Sparresholm Gods. Godset er fredet, og det betyder at der er mange forhold at tage højde for – til eksempel valg af teglsten, synlige loftsbjælker af egetræ, loftshøjde, rumstørrelser, vinduesplaceringer og størrelser mv. Så det har været kompromisernes kompromis at få genskabt Sparresholm Gods så alle kunne være tilfredse og ikke mindst godsejer Thomas Garth-Grüner, og det er vi meget glade for er lykkes.”

Nu resterer kun slutrestaureringen af den sydlige fløj, som forventes tilendebragt om halvandet år, hvorefter den fornemme gårdsplads kan genskabes. Godset står i dag som et enestående bygningsværk fra renæssancetiden, og den helt fantastiske stemning og elegance fra forgangs tiders byggestil er genskabt.

Håndlavede snedkerdøre fra Vahle

Genopbygningen har omfattet en perlerække af specialløsninger. Vahle har leveret mere end 30 håndlavede snedkerdøre, som spiller en stor rolle i at genskabe den ånd og autencitet der var på godset. I hallen er en helt særlig egetræstrappe, som er den eneste af sin art i Danmark genskabt af Thy Trapper, og til det har Vahle leveret smukke egetræs snedkerdøre, så de understøtter den historiske arkitektoniske stil. Grebet på dørene er monteret fuldstændig som de oprindelige døre med en sort smedejernsplade hvorpå et specialdesignet messinggreb er monteret. Dørene optræder i perfekt harmoni med trappen og giver en majestætisk og pompøs stemning i hallen.

Ifølge godsejer, Thomas Garth-Grüner er trappen et stærkt personligt bindeled mellem fortid og nutid:

“Jeg kan mærke, at håndlisten og balustrene føles nøjagtigt som de originale, jeg husker fra min barndom. Selvom godset brændte helt ned, så kun yderskallen var tilbage, kan jeg nu genkende og glædes over noget, der er som dengang.”

På værelsesgangen er der leveret smukke fyldningsdøre med historiske indfatninger og specialfremstillede dørgreb i messing som ligner de oprindelige. Dørene er leveret i en smuk lys grå farve, som matcher hele værelsesgangen med de samme lysegrå paneler og skabe. Den unikke fyldnings plankedør, som er leveret til spisestuen har to forskellige farver – en let rosa mod spisestuen og en cremefarvet mod køkkenet, som er afstemt med farvesætningen i rummene. Til badeværelserne er der leveret hvide fyldnings plankedøre, som er en forfinet udgave af de gamle revledøre, som var på godset. Dørene er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen og er samtidig udført som branddøre.

Bygherrerådgiver og projektchef Poul Christiansen udtaler: ”Dørene og særligt egetræsdørene i stueetagen betyder utroligt meget for husets stemning. De harmonerer perfekt med deres tyngde og fremtoning til rummene og bidrager meget positivt til helhedsindtrykket. Samtidig har vi haft et rigtig godt samarbejde med Vahle om udvikling af dørene.”

Ravnholt Gods har leveret egetræ

Den bærende konstruktion med egetræsbjælker skulle være synlige i forhold til godsets fredning. Egetræsbjælkerne skulle være 10 m lange og 30 × 30 cm, og det var en vanskelig opgave at finde træ i den størrelse. Heldigvis var Ravnholt Gods sammen med en række andre godser i Danmark villige til at fælde træer til projektet. Egetræsgulvene var også udfordrende, idet de skulle lægges med planker i 7 meters længde og 30 – 40 centimeters bredde. Det er mål vi slet ikke kan levere i Danmark, så opgaven blev løst af Dinesen Gulve, som efter en stor indsats fandt træ til opgaven i Tyskland. På første sal skulle der lægges fyrretræsgulve i længder helt op på 12 til 14 m. Her valgte man Douglas gulve. En helt særlig løsning blev lavet i godsets opholdsstue hvor Slots- og Kulturstyrelsen ønskede, at stuen skulle laves som en fuldstændig kopi af den oprindelige stue. Derfor blev der lagt et Pommersk fyrretræsgulv i tern med træ fra Pommern i Tyskland. Gulvet er fastgjort med håndlavede søm fra en smedemester i Danmark.

90.000 specialteglsten

Der er gået ikke mindre end 90.000 specialfremstillede  munketeglsten til genopbygningen. Teglstenene er brændt i ringovne i Tyskland, og ringovne har det helt særlige kendetegn at brændingsprocessen gør, at nogle sten er mørke og nogle er lyse, som giver et fantastisk farvespil i facaden. Det oprindelige urværk til det ikoniske ur på ydermuren er renoveret og genskabt og familien kan igen aflæse klokken på det majestætiske ur og høre klokkerne fra uret hvert kvarter. Der er blevet genskabt 6 åbne pejse af granit og marmor, som er fundet i Frankrig og Belgien, efter et omfattende researcharbejde af arkitekten. Gulvet i hallen er et Ølandsbrud fra Sverige, som stammer fra en kirke i Nordjylland, som skulle have nyt gulv, og her valgte man at købe de flere hundrede år gamle sten og lægge i hallen på Sparresholm Gods.

Sparresholm Gods

Sparresholm Gods, som i 1607 hed Padeborg blev overdraget af Kong Christian IV til Jens Sparre. Jens Sparre var mundskænk og senere hofmarskal for Kong Christian den IV.

I 1609 opførte Jens Sparre hovedbygningen som en enestående renæssance bygning, og i 1703 blev den suppleret af 2 sidefløje. Under den nuværende hovedbygning ligger ruinerne af det oprindelige middelalderlige Padeborg, som først blev fundet ved en arkæologisk udgravning i 1958. Man ved ikke i dag nøjagtigt hvor mange bygninger Padeborg bestod af.

Se pressemeddelelser her:

Dagens Byggeri

Indret.dk

 

Forfatter: Helle Simonsen, Simonsen Co.