Transformation skaber moderne kontormiljø

Med døre og glaspartier i egetræ

Moderne, arkitektoniske kontormiljøer er ofte forbundet med storbyer. Men her er et godt eksempel på, hvordan man har ombygget en længe i en landejendom til et moderne kontormiljø. Udendørs er der helt stille i det landlige miljø med udsigt til marker og en stor sø. Stemningen indendørs er præget af et smukt arkitektonisk miljø med referencer til den gamle staldbygning. Det er transformation, når resultatet både er smukt, æstetisk og funktionelt på samme tid.

Kb Kontor 3
Kb Kontor 7

De hvidolierede gulve giver en flot stemning, der toner ud

og lader døre og glaspartier blive endnu mere definerede.

Kb Kontor 12

Dørene er alle produceret uden bundtrin,

så de lange gulvplanker kan forløbe frit gennem rummene.

Kb Kontor 11

Dørene er monteret nærmest svævende

med synlige, sorte fugebånd.

Kb Kontor 14

Der er valgt store, synlige hængsler i messing

som en subtil reference til den oprindelige staldbygning.

Kb Kontor 18

Det smukke egetræ,

hvor man kan nyde den fine struktur i træet.

Kb Kontor 19

I indgangspartiet er dørene udført med lås,

mens resten af dørene er uden lås.

Kb Kontor 17

Alle partier er udført med særligt dybe karme,

der giver en særlig robust og samtidig æstetisk oplevelse.

Kb Kontor 16

Glaspartier med smukke samlinger

er en særlig og gennemtænkt løsning.

Kb Kontor 9

Selvom dør, spær og stolper er udført i to forskellige træsorter,

har de samme glød og står harmonisk sammen.

Kb Kontor 21

Læg mærke til træpropperne i karmene –

en smuk detalje, så man undgår synlige skruer.

Kb Kontor 8

Både glaspartier og døre er udført lyddæmpende,

som sikrer, at man kan tale uforstyrret på begge sider.

Kb Kontor 5

Både låsekasser og hængsler er udført i messing,

hvilket skaber en smuk og æstetisk sammenhæng.

Kb Kontor 2

Døre og glaspartier i egetræ

matcher møbler og interiør i samme træsort.

Træd indenfor – og oplev detaljerne

Klik ind på videoen og få et helhedsindtryk af kontormiljøet – fra de åbne rum til de mange gennemtænkte detaljer.

Når man fordyber sig i løsningerne, træder materialer, proportioner og håndværk tydeligt frem.

Her kan man næsten mærke både materialernes taktilitet og løsninger­nes funktion – og opleve, hvordan arkitektur og håndværk tilsammen skaber et roligt og inspirerende arbejdsmiljø.

Høj kvalitet på materialer, gennemførte detaljer og godt håndværk

Transformation der skaber velvære

Når man træder ind ad døren til dette kontor, bliver man både overvældet og overrasket. Hvad kan man egentlig forvente sig indendørs i en tidligere staldbygning? Man mærker med det samme, at der er rart at være. Der er en rolig og afstemt atmosfære med lækre materialer, god akustik og smukke løsninger og interiør.

Det er i de små detaljer, at man opdager, hvordan levn fra fortidens staldmiljø smelter sammen med og bliver en del af helheden. Dørene og glaspartierne i egetræ står elegant sammen med de originale spær i fyrretræ, og det enkle design strammer arkitekturen op.

Detaljer former helhedsindtrykket

Når du tager de helt skarpe briller på, får du øje på detaljer, som er så gennemtænkte og fine, at de virker helt naturlige og former din oplevelse af rummet.

Lyddæmpende glas medvirker til, at akustikken i storrumskontoret er blød og behagelig, ligesom dørene også har fået lyddæmpning. Det betyder, at man kan sidde helt uforstyrret bag lukkede døre eller afskærmet bag glaspartierne med åbne døre.

Ser man nærmere på glaspartierne, vil man se fine detaljer i opbygningen. Ikke mindst er karmene produceret i særligt store dimensioner, så de massive egetræskarme fremstår robuste og markante mod det rustikke staldmiljø.

Når tømreren gør sit arbejde særlig godt

Man kan producere nok så fine døre, men i et tilfælde som her er slutmonteringen udført af tømreren på så højt niveau, at hele løsningen løfter sig endnu mere.

En detalje i monteringen er en lidt usædvanlig løsning, som er virkelig effektfuld: I stedet for at lade dørene flugte med væggen er de trukket lidt tilbage med synlige fugebånd. Løsningen får dør og karme til nærmest at svæve og lader partierne træde frem som små kunstværker.

Projektdetaljer

Tekniske detaljer

Glatte døre, Glasparti, Synlige hængsler, Egetræ, Messing beslåning

Interesseret?

Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Se flere muligheder med glatte døre

Glatte døre har et moderne og minimalistisk udtryk, der egner sig til nutidig arkitektur. Med en glat dør har du næsten uendeligt mange muligheder for at bruge døren som et arkitektonisk element i din indretning.

Great Northern glatte døre