Speciallavede fyldningsdøre bliver et arkitektonisk element,
som smelter sammen med gulv og væg
I flere projekter har Vahle arbejdet tæt sammen med arkitekten om at integrere dørene i arkitekturen, så de går i ét med væggene.
Nu har Vahle overført konceptet til en privat bolig, hvor de indvendige døre flyder sammen med gulv og vægge.
Denne dør er lavet efter vores omvendt åbningsprincip,
som får karmen til at ligge helt plan med væggen.
Indvendige døre med ultimative krav til materialer, håndværk og design
Dør, væg og gulv går i ét
Husets indehaver ønskede at føre gulvet op på væggen og dørene. Dette fordrede et tæt samarbejde med Vahle, som resulterede i, at gulv, dør og væg går i ét og skaber en varm overflade af fyrretræ.
Den store, ensartede flade skaber en unik rumoplevelse. Løsningen er et tegn på, at dørene igen er på vej til at blive et centralt designelement.
De integrerede døre kræver, at alle overflader har den samme opskæring af træet og overfladebehandles ens. Den ensartede flade akkompagneres af hængsler, låsekasse og slutblik alle med en overflade i bruneret messing. Da huset har et gennemgående tema af messing, ønskede indehaveren, at disse detaljer blev en del af fyldningsdørene.
En kompliceret dør
Vahle Døre har altid kun 2mm luft mellem dørblad og karm, hvilket stiller store krav til præcision. Oveni denne udfordring skulle dørene ligge plant med væggen i opholdsrummet i stedet for med væggene i de værelser, der åbnes ind i. Derfor har dørene det åbningsprincip, vi kalder for “en omvendt åbning”.
Speciallavede døre med et særligt slutblik
Den indvendige karm blev realiseret ved at lave en særlig løsning med slutblik henover hele karmen for at undgå at slide på døren, når den åbnes op og i.
Løsningen blev et særligt slutblik, som Vahle designede til døren; en plade i bruneret messing, som beskytter træet.
Projektdetaljer
Arkitekt
Tekniske detaljer
Interesseret?
Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Se flere muligheder fra Nordic Design serien
Nordic Design by Vahle er vores egen dørserie, der er udviklet med en vision om at skabe smukke døre med udgangspunkt i Vahles grundlæggende værdier om at producere døre, der giver æstetisk komfort.











