Fyldningsdøre i murermestervilla
Specialdesignede døre med en stor fyldning
I renoveringen af villaen valgte ejerne at prioritere dørene, der er specialdesignede.
Husejerne havde et ønske om, at dørene skulle have det samme udtryk som dørene i det oprindelige hus fra 1926. Fremfor at renovere de gamle døre, der var skæve, i forskellige størrelser og havde forskellige fyldninger, valgte ejerne at få nye døre. De indvendige døre har kun én fyldning, hvilket giver dem et moderne præg samtidig med, at de har referencer tilbage til de oprindelige døre.
De specialdesignede fyldningsdøre har én stor fyldning og smalle rammestykker
for at holde en enkel stil og som reference til husets oprindelige døre.
Specialdesignede døre i højeste kvalitet er fuldstændig tro mod husets arkitektur
Ejerne valgte at prioritere dørene
I renoveringen af huset valgte ejerne at prioritere gulve og døre.
“Dørene ser man på og rører ved mange gange dagligt,”
forklarer ejerne.
Derfor ønskede de døre, som kunne holde i stil og kvalitet mange år frem. Dørgreb og hængsler i krom blev nøje udvalgt til at passe sammen med døren.
Hvide fyldningsdøre holder hjemmet lyst
Ejerne fortæller, at dørene er hvide for at holde hjemmet lyst og for at bevare stilen fra de gamle, malede fyldningsdøre.
“Hvid dominerer interiøret, og giver en rolig flade, der tillader andre elementer i indretningen at fange øjet,”
forklarer ejerne.
De moderne fyldningsdøre går flot sammen med de traditionelle dannebrogsvinduer.
Specialdesignet dobbeltdør
På grund af en skråvæg i soveværelset specialdesignede ejerne en dobbeltdør i stedet for en enkeltdør, selvom dørhullet kun er 90 cm bredt. Med to mindre dørblade bevares udsigten udover tagterrassen. I entreen er der valgt en glasdør for at skabe lysindfald og kig gennem huset.
Kvaliteten mærkes i dørene
Løsninger i høj kvalitet er kendetegnende for husets minimalistiske indretning. Ejerne valgte Vahle døre, fordi Vahle var de eneste, der kunne opfylde alle deres krav.
“Man kan både mærke og se, at dørene er kvalitetsdøre,”
fortæller ejerne, der er meget tilfredse med fyldningsdørene.
Projektdetaljer
Tekniske detaljer
Interesseret?
Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Se flere muligheder med fyldningsdøre
Klassiske fyldningsdøre produceret efter traditionelle håndværksprincipper.








