Tro mod det originale
Nye opgangsdøre i herskabelig ejendom
Beboerne på 3. sal i en smuk, fornem gammel ejendom har fået en helt ny hverdag. De smukke, men slidte gamle døre til lejlighederne er blevet erstattet af nye døre, der tilføjer komfort i hverdagen.
Ved første øjekast ser man ingen forskel, da de nye døre er produceret nøjagtigt som de originale uden at gå på kompromis med en eneste detalje. Dørene er fremstillet i massivt fyrretræ og blev leveret ubehandlede mod opgangen og færdigmalet mod lejligheden. Herefter er de blevet mørkbejdset og lakeret, så de matcher de originale døre i resten af opgangen.
Hver dør er specialproduceret efter mål, så både dør og karm passer perfekt, hvilket har muliggjort genanvendelse af de originale gerigter.
Dørene er produceret i massivt fyrretræ og er leveret ubehandlet
og er derefter håndbejdset og håndlakeret.
De nye opgangsdøre er genskabt som nye originale døre
designet og produceret 1:1 som de oprindelige.
Dørene har forskellige overfladebehandling
på indvendig og udvendig side.
Dørene er hvidmalede på indvendige side
med nøjgtigt samme herskabelige udformning.
Dørenes detaljerigdom
i perfekt harmoni med de originale gerigter og gesims.
Den originale arkitektur i opgangen
er bevaret fuldstændig autentisk.
De nye opgangsdøre giver ny komfort
så især støj, luft og lugt ikke trænger ind i lejlighederne.
Når ekstravagant originalitet kræver millimeternøjagtighed
Genskabelse i arkitektonisk topklasse
De oprindelige døre i denne herskabelige ejendom var ikke blot klassiske – de var præget af ekstravagante detaljer og et raffineret formsprog. For at kunne genskabe dørene med millimeternøjagtighed blev en af de originale døre nøje opmålt og dokumenteret som udgangspunkt for produktionen. Hver ny dør er herefter blevet specialproduceret i massivt fyrretræ og tilpasset individuelt, så både dør og karm passede præcist, og de oprindelige gerigter kunne bevares.
For at sikre det helt rigtige farvematch med opgangens øvrige døre blev dørene leveret ubehandlede mod opgangen og færdigmalet mod lejligheden – og efterfølgende bejdsede i fire omgange og afslutningsvist lakeret.
“Alle detaljer har været vigtige for bygherre. Det var afgørende at ramme den mørke farve fra de øvrige døre i opgangen helt nøjagtigt, og derfor var det essentielt, at Vahle kunne levere dørene ubehandlede. Efterbehandlingen omfattede fire omgange bejdse og en afsluttende lakering for at nå det perfekte resultat,”
fortæller tømrer Asger Deleuran.
Et samarbejde med præcision i alle led
Asger Deleuran har fungeret som byggeleder på projektet og beskriver processen som både fagligt udfordrende og tilfredsstillende:
“Bygherre er meget tilfreds med resultatet, og det er det vigtigste – også selvom processen har været langvarig. For mit vedkommende har det været en spændende og fagligt udfordrende opgave. Samarbejdet med Vahle har været en fornøjelse; de har ydet kompetent vejledning hele vejen igennem, og selve monteringen forløb helt uden problemer.”
Det tætte samarbejde mellem fagfolk og producent har været afgørende for at nå det ønskede resultat – og for at sikre, at det håndværksmæssige niveau matchede det arkitektoniske udtryk.
Mærkbar forskel – uden synlig forandring
Selvom de nye døre er teknisk opdaterede med både lyd- og brandbeskyttelse, fremstår de som en naturlig del af bygningens historiske helhed.
“Før kunne man høre, når nogen kom ind ad hoveddøren, men nu bemærker vi først vores gæster, når de står uden for vores dør på 3. sal,”
fortæller bygherre.
Projektet er et eksempel på, hvordan godt håndværk og teknisk kunnen kan forenes i en løsning, hvor intet forstyrrer det oprindelige udtryk – men alt forbedrer komforten i hverdagen.
Projektdetaljer
Tekniske detaljer
Interesseret?
Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Se flere muligheder med fyldningsdøre
Klassiske fyldningsdøre produceret efter traditionelle håndværksprincipper.
