Arkitektoniske døre på mål

Vores produktion af snedkerdøre er baseret på de stolte traditioner inden for dansk møbelkunst og arkitektur. Det gælder både selve designfilosofien, de nøje udvalgte materialer og det gode håndværk. Det er elementer, der ifølge os altid skal spille sammen. Det sikrer vi ved selv at producere vores døre på vores eget værksted i Mørke på Djursland.

Det specialiserede snedkerarbejde giver os mulighed for at producere alle typer døre efter mål. Det gælder uanset, om du foretrækker den klassiske stil eller det enkle og moderne. Alle Vahle-døre kan konfigureres til at få din arkitektoniske vision til at komme til live i et velfungerende dansk design, der bidrager til boligens samlede udtryk.

Få forskellige indvendige døre på specialmål

Hos Vahle har vi overordnet to designlinjer. Vores kollektion af klassiske snedkerdøre hylder den traditionelle dør med et produkt i højeste kvalitet. På den måde har du gennem os mulighed for at få døre på mål, der kan bruges som æstetisk og historisk korrekte erstatningsdøre i historiske bygninger – uden at gå på kompromis med kvaliteten, og med nøjagtigt samme udtryk som de originale døre.i.

Du kan i stedet nyde godt af vores mangeårige ekspertise til at få den perfekte dør, både hvad angår form og stil. Det gælder uanset, om det er en indvendig dør som de klassiske fyldningsdøre, franske hvidmalede døre, skydedøre eller opgangsdøre.

Barcode JE-Træ Facadedør

Pigeskolen i Christiansfeld har valgt døre, der passer til den historiske bygning.

Aros

Hos ECCO har de valgt egetræsdøre med kompromisløs fokus på kvalitet og æstetik.

Nye indvendige døre efter mål i klassisk og moderne stil

Søger du et mere nutidigt udtryk, leverer vi også moderne døre efter mål, som giver dig mulighed for at dyrke det enkle og det minimalistiske, som også kendetegner den arkitektoniske kulturarv gennem det seneste århundrede. Her vil materialet spille hovedrollen sammen med dørens funktion i en behagelig oplevelse, som både kan høres og mærkes. 

Uanset hvilken æstetik du foretrækker, kan vi hjælpe dig med at realisere det udtryk, du søger, med danske kvalitetsdøre på mål. Vi kan desuden levere dine døre i den farve eller med den overflade, du ønsker. Fælles for alle de døre, vi producerer, er det ufravigelige fokus på kvalitet og detaljer, som gør, at du får en unik dørløsning, som bidrager til en positiv opfattelse af sted og rum.

Se eksempler på vores tidligere arbejde med forskellige døre på specialmål

I vores online projektgalleri kan du se nogle af de specialløsninger vi har skabt til vidt forskellige boliger. Her vil du kunne se mange gode eksempler på anvendelsesmulighederne for vores forskellige typer døre. Er der en bestemt stil, du særligt går efter, kan du sortere i projektudvalget via menuen til venstre, når du kommer ind på siden. 

Her kan du blandt andet vælge dørtype, hvilken type træ, døren skal være lavet af, om overfladen skal være malet, samt hvilken type hængsler der er på. På den måde kan du få et fuldt overblik over vores kompetencer samt det gennemgående udtryk og den kvalitet, vi altid leverer, når du bestiller dine specialmålsarkitektoniske døre hos Vahle.

Barcode JE-Træ Facadedør
Admiral

Opgangsdøre som branddøre: Du kan genskabe de originale fyldningsdøre i en opgang med nye branddøre med nøjagtigt det samme udtryk.

Kontakt os for at få mere at vide om vores snedkerdøre på mål

Er du tømrermester, tømmerhandler eller arkitekt, og har du lyst til at høre mere om mulighederne for at få unikke døre på specialmål – så kontakt os gerne. Vi kan altid hjælpe dig gennem vores forståelse for jeres ønsker og vores eget fagspeciale, der giver os mulighed for at skabe de døre, der får projektet til at leve. 

Så ring eller skriv til os for at begynde dialogen om, hvordan vi i fællesskab kan skabe den mest velfungerende løsning, der lever op til selv de højeste design- og funktionsstandarder.

Ikoner V3 Transparent 01

Kontakt os

Vi er altid klar til at hjælpe, så tøv ikke med at kontakte os.

Udfyld formularen
Send en mail til info@vahle.dk
Eller ring på 86 37 24 77

Jo flere relevante oplysninger du giver os, desto bedre kan vi hjælpe dig.

Fortæl gerne om dine ønsker, behov og eventuelle mål – så vender vi tilbage med et præcist og kvalificeret svar.