Sorte fyldningsdøre i Douglas
giver rene linjer i sommerhuset i klitterne.
Indehaveren af dette sommerhus har allerede bygget ét sommerhus, hovedhuset, som ligger helt tæt på det nye hus. Se hovedhuset med døre i Douglas. Ideerne fra hovedhuset er overført til det nye hus, som alligevel har fået sit helt eget udtryk. Målet for indehaveren har været at skabe et sommerhus, som afspejler klitterne, det ligger i. Husket skulle have lethed, fine linjer og laves i de bedste materialer.
Sortmalet fyldningsdør i Douglas
giver et enkelt og råt udtryk
Sortmalede døre
giver både et råt og ungt udtrykt
Årestrukturen i døren
træder smukt frem igennem den malede overflade
Sortmalet mod lyst Douglas
skaber en smuk kontrast
Smal og dyb karm
der passer nøjagtigt til væggens tykkelse.
Usynlige hængsler
er en minimalistisk løsning
Slutblik i bruneret messing
er specialdesignet til projektet
Døre med omvendt åbning
får dørene i gangen til at ligge helt plan med væggen
Et usynligt hængsel
i bruneret messing
Fyldningsdøren perfekt indrammet
med en smal karm og ganske lidt luft mod dørbladet
Døre i sortmalet Douglas med skjulte hængsler.
Sorte Douglas fyrretræsdøre gør huset mere ungt og moderne
Dørene i sommerhuset er udformet nøjagtigt magen til dem i hovedhuset – det første hus der blev bygget. Kendetegnende for dem er, at det er fyldningsdøre, der er lavet som indadgående trædøre med skjulte hængsler. I korridoren ser du virkelig, hvordan dørene står 100 % skarpt. Karmene er fuldstændigt plan med væggene, og der er ganske lidt luft mellem karm og dørblad. De usynlige hængsler fuldender det rene udtryk. Dørene er leveret ubehandlet til kunden, som selv har fået dem sortmalet.
Det elegante slutblik og øvrige metaldele i døren er specialdesignet i bruneret messing, så det matcher andre dele af interiøret i huset.
Materialer er altafgørende. Døren bliver ikke bedre end det materiale, du vælger
Materialevalget har været helt afgørende overalt i sommerhuset med den baggrund, at et produkt aldrig bliver bedre end det materiale, der bliver anvendt. Indehaveren udtaler:
”Vi har i hele huset forsøgt at vælge materialer, der er lidt grove, fordi det skal afspejle den rå natur, der omgiver huset. Vi ville gerne have, at dørene skulle have en haptisk værdi – de skulle være fine, men have en grov struktur, lidt ligesom drivtømmer har.”
Derfor faldt valget på Douglas, som indehaveren har fået behandlet med en tyndtflydende overflademaling, der giver træet et laseret udtryk, hvor træets årer stadig har et tydeligt præg.
Der er tænkt over enhver lille detalje i hele huset, og der er ikke valgt standardløsninger noget sted. Om det siger indehaveren:
”Vores håndværkere har udtrykt stor glæde over at arbejde med dørene. Det giver dem en særlig tilfredsstillelse at arbejde med døre i denne klasse, og en faglig stolthed når det ender med så flot et resultat. Vi er da også ualmindeligt glade for resultatet. Folk, der kommer i huset, også dem der ikke er kyndige fagfolk, bemærker alle, at her er foretaget nogle gode valg, og at alt er udført i høj håndværksmæssig kvalitet.”
Projektdetaljer
Tekniske detaljer
Interesseret?
Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Se flere muligheder med fyldningsdøre
Klassiske fyldningsdøre produceret efter traditionelle håndværksprincipper.