Indendørs glasdøre i dansk design

Skab bedre rum med flot lysindfald fra vores elegante snedkerdøre

Hos Vahle dyrker vi de gode håndværkstraditioner inden for snedkerfaget, når vi skaber døre, der passer perfekt ind i din arkitektoniske vision. Her får du ikke en standarddør, men et designelement, som spiller harmonisk sammen med det enkelte rum, både når det kommer til det æstetiske udtryk og funktionalitet.

Vi producerer både klassiske og moderne glasdøre til ethvert behov

Da vi selv producerer alle vores indendørs glasdøre fra bunden, giver vi dig mulighed for at vælge indvendige døre, som er med til at etablere en sammenhængende fortælling, der giver en bedre oplevelse for de mennesker, der skal bruge dem til daglig. Det gælder uanset, om der er tale om klassiske franske døre eller mere moderne løsninger med forskellige glastyper. Dermed er vores udvalg af indvendige døre nærmest ubegrænset, da du selv kan være med til at bestemme form, funktionalitet, farve, dørgreb og meget mere, når vi skal producere en ny indvendig dør for dig.

Kontakt os for at få nye indvendige døre i høj kvalitet

Vi er altid klar til at hjælpe dig, når det kommer til at skabe den rette indvendige dør til dit projekt. De mange år, hvor vi alene har fokuseret på design og produktion af døre, har givet os en indsigt, som vi er sikre på også kommer dig til gode. Vi guider dig gerne til valget af de indvendige glasdøre, som vi mener passer perfekt til dit behov, ligesom vi også sætter en ære i at producere døre ud fra din klare arkitektoniske vision. Så uanset hvor du befinder dig i processen, er du altid velkommen til at kontakte os for en åben dialog. For det er netop gennem dialogen, det perfekte slutresultat opstår, med alle de muligheder, vi har til rådighed, når det gælder nye indvendige døre.

Kontakt os på:

M. info@vahle.dk

T. 86 37 24 77

Franske døre som skydedøre i klassisk villa

Se eksempler på vores indendørs glasdøre i brug

I vores univers er en indendørs glasdør et vidt begreb med nærmest uanede muligheder. Her finder du forskellige varianter af nye døre i form af franske døre, elegante hvide døre i minimalistisk design med udskæringer og glaselementer og alt, hvad du ellers har fantasi til at forestille dig. Det er alle døre, som er designet til at skabe en værdifuld forbindelse mellem rum, og som lukker det lys ind, som er så vigtigt for at skabe rammer, der er behagelige at være i, uanset om de primært skal bruges til arbejde eller afslapning. Lyset er et grundvilkår for det menneskelige velbehag, og med vores døre får du de bedste forudsætninger for at bygge rum, der er skabt til mennesker.

Her har vi samlet tre forskellige eksempler på, hvordan vores indvendige døre er brugt til at skabe et mere åbent rum, hvor dørene giver en fornemmelse af meget plads mellem to rum og sikrer den røde tråd gennem boligens indendørs univers.

En klassisk fransk dør som skydedør i en patriciervilla

Glasdør i velfungerende kombination med glaspartier

Gyldne egetræsdøre med glaspartier på hver sin side

Besøg også vores online projektgalleri for at se andre typer indvendige døre

I vores online projektgalleri kan du gå på opdagelse i mange af de døre, vi har været med til at skabe med vores forskellige samarbejdspartnere. Her kan du også vælge glasdøre som sorteringsmulighed, hvis det udelukkende er glasdøre til indendørs brug, du er interesseret i. Husk dog, at mulighederne for at få døre med stor betydning for det arkitektoniske udtryk er meget større end det, du ser her. Derfor vil vi altid anbefale, at du kontakter os, hvis der er en bestemt type dør, du har i tankerne, men ikke kan finde eksempler på blandt de viste muligheder.

 

Glasdør i moderne stil tilpasset gammel bygning Pigeskolen Christiansfeld

Kontaktinfo:

Fabriksvej 5, 8544 Mørke

M. info@vahle.dk

T. 86 37 24 77

 

Kontakt os for at høre mere om vores indvendige glasdøre

Hos Vahle er vi altid klar til at give dig rådgivning i dit valg af døre. Vi har bestræbt os på at skabe de bedste arkitektoniske snedkerdøre gennem mere end fire årtier. Derfor har vi tilegnet os en vis portion viden og ekspertise, som vi gerne deler med dig, når du har et ønske om at få en løsning i højeste kvalitet. Vi glæder os til at hjælpe dig med at flytte arkitektoniske grænser med vores anerkendte døre i dansk design.

Send en besked her, så kontakter vi dig: