Indvendige døre, der åbner for nye arkitektoniske muligheder
Glatte døre har et moderne og minimalistisk udtryk, der egner sig til nutidig arkitektur. Med vores massive døre i glat design har du næsten uendeligt mange muligheder for at bruge døren som et arkitektonisk element i din indretning.
Vahle har produceret glatte døre til alt fra store kontordomiciler som hovedkvarterer Carlsberg Group i København, Bestseller i Aarhus, ECCO Global Marketing i Tønder, til kirker og private boliger.
Indendørs døre af mørkt egetræ med skjulte hængsler, der passer perfekt til interiørets naturlige materialer.
En glat dør fra Vahle er en massiv dør, der har en helt glat overflade.
Vahle indvendige, glatte døre har en massiv kerne, og ofte skjulte hængsler og dørpumpe for at opnå et moderne udtryk, så døren bliver et arkitektonisk element i dit hjem eller det byggeri, som du projekterer.
Dét, som du bemærker mest ved de glatte døre, er typisk dørens overflade. Vahle laver overfladen i ethvert materiale – fra træfiner, linoleum, malet overflade, microcement til noget helt femte – og med forskellige dørgreb. Alle døre fremstilles på vores snedkerværksted i Mørke på Djursland.
Alt efter det materiale, som du vælger, kan døren enten forsvinde i væggen eller skille sig ud for at gøre opmærksom på sig selv med en anden glat overflade i et moderne hjem. Du har også mulighed for at lade dørens overflade matche køkkenet eller gulvet for at skabe en rød tråd i interiøret.
Denne dør er en glat dør beklædt med linoleum i en smuk egetræskarm. Døren er produceret i linoleum, der matcher husets køkken og indretning, og den er produceret efter vores “omvendt dør-princip”, der får den massive dør til at ligge helt plant med væggen.
Glat dør med linoleum der matcher husets køkken.
Med usynlige hængsler og integreret dørpumpe får du det mest optimale minimalistiske udtryk. Se hele løsningen fra Blackbird Air Charter
Vælger du integrerede hængsler og dørpumpe – så dørene kun er synlige, når du åbner dem – får du et enkelt og stilrent udseende.
På den måde kommer selve døren og dørens materiale i fokus.
Tætningslister er en detalje, der kan gøre en stor forskel på dørens komfort. Med en automatisk tætningsliste i bunden af dørbladet sikrer man, at døren slutter helt tæt mod gulvet. Tætningslisten udløses automatisk, når døren bliver lukket.
Når der så samtidigt er en tætningsliste i karmen, giver det en blid og behagelig oplevelse, når du lukker døren. Tætningslisten gør, at træ ikke møder træ, som ellers kan give en hård lukning.
Egetræsdør med automatisk tætningsliste og skjulte hængsler.
Krav til brand, lyd og sikkerhed
Skal den glatte dør fungere som brand-, lyd- eller sikkerhedsdør, kan du vælge disse funktioner til uden, at det har indflydelse på dørens design. På den måde kan døren både se ud og fungere, som du ønsker, uden at gå på kompromis med funktion eller udtryk.
Branddør: EI30, EI60
Lyddør: 30dB, 35dB
Sikkerhedsdør: Som EN
Man får altså dækket alle funktionsbehov uden at det går ud over dørens udtryk.
Tøv ikke med at tage kontakt til os, og lad os sammen se på muligheder og løsninger for en løsning med massive døre i høj kvalitet, der passer til dig og dit projekt. Du er altid meget velkommen til at ringe eller sende os en mail.
Vi glæder os til at høre om dine drømme og planer.
Du er altid velkommen til at besøge os og opleve vores showroom for at få inspiration til dit byggeprojekt. Døren er åben inden for vores åbningstid, men det er en god idé at kontakte os på forhånd. Så giver vi dig nemlig gerne en rundvisning, laver en gennemgang af dit projekt og regner et uforpligtende tilbud.
Vi glæder os til at høre om dit projekt.
Kontakt os for en rundvisning på 8637 2477.
Arkitekt, entreprenør, håndværker, tømrerhandel eller bygherre? Uanset hvem du er, sidder vi klar til at hjælpe, rådgive og vejlede. Kontakt os på:
T. 86 37 24 77