Dinesen LAYERS by Vahle
I tæt samarbejde med Dinesen kan Vahle præsentere LAYERS døren, som vi har fuld eksklusivitet på at bruge Dinesen Layers planker til.
Omdrejningspunktet i moderne byggeri i dag er ro. Ro i form af enkle linjer, samt få og gennemgående materialer i høj kvalitet. Ro er den nye luksus.
Dinesen LAYERS by Vahle er vores svar på det.
Det handler om:
- Overflader
- Minimalisme
- Bæredygtighed
Døren produceres af Dinesen Layers planker i Classic Oak og er designet af Baks Arkitekter.
Se Dinesen Layers by Vahle i et smukt projekt her
Den lange, smalle gang bliver visuelt ekstra højloftet med de høje døre, der går fra gulv til loft.
Layers kan produceres med integreret greb som både pinol- og skydedør
Overflader
Det smukke, ædle træ af allerhøjeste kvalitet tilføjer varme og æstetik i sit udtryk, som følelse, når man griber fat for at åbne eller lukke døren, og som oplevelse når træet bidrager til det sunde og gode indeklima.
Med Dinesen Layers på gulvet, kan du føre stilen – planke for planke – fra gulv til dør. Layers-døren produceres af Layers Classic Oak gulvplanker. Det samme materiale til gulv og dør kan på den måde skabe sammenhæng gennem hele byggeriet.
Minimalisme
Bag det enkle, minimalistiske udtryk ligger et komplekst produkt der bunder i gennemtænkt design, godt håndværk og gedigne materialevalg i alle dele af døren. Det giver mulighed for:
- Stor dørhøjde. De lange linjer fra gulvplankerne kan føres videres til døren, som kan produceres i helt op til 3 meters højde.
- Stor fleksibilitet. Døren kan laves i alle dørtyper og med alle åbningsprincipper almindelige hængsler, pinolhængslet eller som skydedørsløsning.
- Skydedøre og pinolhængte døre kan producers med integrerede greb, så dørbladet fremstår fuldstændig ubrudt.
- Mulighed for at opfylde både brand- og lydkrav.
Bæredygtighed
Dinesen gulvplanker er produceret af træ der stammer fra intelligent skovbrug i tyske Schwarzwald, der er familiejet gennem århundreder og drevet med den dybeste respekt for skovens biodiversitet.
Hver enkelt Dinesen Layers gulvplanke bliver skåret op, så én gulvplanke bliver til tre dørplanker. Det er god og bæredygtig udnyttelse af træet.
Hent vores LAYERS produktark her
KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD
Vahle døre forhandles gennem tømrermester eller tømmerhandel/byggemarked.