Tietgenkollegiet ∙ Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Pinolhængte døre indkapsler kollegiets teknikrum som en integreret del af arkitekturens samlede kunstværk

 

Vahle leverede dørene ind til bygningens teknikrum. Dørene er pinolhængte BD60-branddøre. Dørenes overflade er lavet med silketryk, der giver en blød ensartethed mellem de indvendige facader. Døren er tænkt som en tapetdør, der er integreret i væggen således, at døren forsvinder i rummet.

Den pinolhængte dør har skjulte hængsler

Pinolhængte døre er monteret med skjulte hængsler i top og bund i modsætning til traditionelle sidehængslede døre. Dørenes konstruktion gør dem blandt andet mere fleksible at projektere med for arkitekten. De er generelt mere letgående, når de åbnes og lukkes, fordi vægten fordeler sig anderledes. Dørbladet kan derfor fremstilles i større formater end på sidehængslede døre.

Døren er let at arbejde med

Arkitekt Marianne Jørgensen fra tegnestuen Praksis Arkitekter fortæller, at pinolhængte døre er lette at arbejde med, fordi man arbejder uafhængigt af dørplanets position. Således kan det passes ind i resten af sammenhængen.

Væg og dør udgør et samlet kunstværk

Alle vægflader på gangarealerne er beklædt med et stort, gennemgående kunstværk i printet krydsfinér udviklet af designvirksomheden aggebo & henriksen. De 430 indvendige døre er udformet med samme udsmykkede overflade, så de fremstår fuldstændigt integrerede i bygningens store kunstværk. Samtidig opfylder de brandkrav.

Nordiske materialer præger konstruktionen

Den prisvindende arkitektur er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Værelserne vender mod den omgivende by, mens fællesarealerne er organiseret i udkragede kasser, der vender ind mod det cirkulære gårdrum. Kollegiet har et nordisk udtryk. Konstruktionen i beton træder frem i arkitekturen. Materialerne, eg og tombak, patinerer smukt med tiden.

 

Teknisk beskrivelse BD60 ∙ pinolhængte ∙ integrerede i væggen

Galleri