Moderne og klassiske døre fra øverste hylde
  - i et og samme hus.
 

Udgangspunktet for dette renoveringsprojekt er en villa i høj klasse udført i tidlig modernistisk stil. En meget smuk villa, men også lidt slidt og træt.

Høj kvalitet og godt håndværk

”Jeg fik lov til at vælge fra øverste hylde i dette projekt” fortæller arkitekt Rasmus Frimer Andersen, og uddyber ” Det var ikke fordi det skulle være dyrt, men det skulle være dejligt, rart og lækkert, og ikke mindst – det skulle være huset bekendt. ”

 

Denne udfordring er løst ved at kombinere elementer fra forskellige arkitektoniske stilarter. ”Den helt store udfordring i dette projekt var, at jeg bestemt ikke ville ændre noget i arkitekturen uden at det kunne forsvares ved at blive bedre end det der allerede var. Derfor blev mit udgangspunkt, at hvis jeg skulle ændre på stilen i huset, så skulle det være udført i meget høj kvalitet både hvad angår materialer og hvad angår håndværk. Kun derved kunne det berettige, at jeg skulle ændre på stilen,” forklarer arkitekt Rasmus Frimer Andersen/2R Arkitekter.

Flere arkitektoniske stilarter spiller sammen

Den overordnede løsning i husets renovering blev, at den oprindelig stil i huset blev bevaret i store dele af huset, tilført en smule romantisk stil. Hele underetagen, en mindre tilbygning, trapperummet og køkkenet blev renoveret i en mere moderne stil.

Husets oprindelige stil tilført klassisk patricier-stil ses i bygherres valg af glasdøre og -partier som her imellem to af stuerne, og i den øverste etage.

Glasdør og glasparti er produceret af Vahle.

 

 

Moderne stil bundet sammen med den originale gennem materialer af høj kvalitet

Underetagen adskiller sig markant fra store dele af resten af huset, og har sin helt egen stil. Bygherre har valgt et meget moderne udtryk. Dørene er fyldningsdøre med plankefyldinger udført i solidt douglas træ, og er en integreret del af arkitekturen, idet døren er en del af en reolvæg. Dør og væg smelter på den måde sammen som en helhed. Valget af det lyse træ spiller harmonisk sammen med huset øvrige materialer.

”Det har været en fornøjelse at samarbejde med Vahle i dette projekt. I har både bredden der spænder mellem det klassiske og det moderne, og så tilbyder I mange forskellige valgmuligheder, og de er alle velgennemtænkte og med højt niveau. Det var en meget dygtig snedkermester der anbefalede jer. Det er takket være jer og alle de andre dygtige producenter og håndværkere vi har samarbejdet med der gør, at vi ender med et resultat både vi og bygherre er meget tilfredse med”.

Arkitekt 2R Arkitekter

Teknisk beskrivelse Glasdøre og glaspartier ∙ Fyldningsdøre med plankefyldninger i douglas

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD

Galleri
Andre projekter