Hotel d’Angleterre ∙ C.F. Møller

Moderne døre i traditionelle rammer understreger hotellets luksus og elegance

 

Hotel d’Angleterre blev etableret i 1755 på Kongens Nytorv i centrum af København. Efter mange års brug skulle dette historiske hotel renoveres. Mens arkitektfirmaet C.F. Møller stod for den samlede totalrenovering, leverede Vahle specialfremstillede trædøre til hotellets kundevendte områder.

Massive egetræsdøre med lyddæmpning og brandsikring

De indvendige døre er brand- og sikkerhedsgodkendte og lydreducerende. De er udført i massivt, røget egetræ med dørspion og elektronisk låsesystem. Dørens grundkoncept er utroligt fleksibelt, hvilket gør, at designet kan opgraderes med lyddæmpning og brandsikring uden at gå på kompromis med udseendet.

Maksimalhøjde øger oplevelsen af elegance

Dørene er lavet i meget store størrelser. De går helt til maksimaldimensioner op i 2,76 meter, hvilket øger oplevelsen af elegance. Nogle er helt glatte, mens andre er fyldingsdøre. Værelserne har skydedøre, hvilket giver et moderne og stilfuldt præg til hotellets klassiske udtryk.

Vahle samarbejder tæt med C.F. Møller om designlinje

En fælles designlinje sikrer, at dørene fremstår ens, uanset funktionskrav. Vahle har samarbejdet tæt med C.F. Møller undervejs, så dørene ned til mindste detalje blev som ønsket.

 

Teknisk beskrivelse Entredør: BD30, 35dB ∙ glatte døre: BD30, 35dB, integrerede hængsler ∙ skydedøre med dobbelttræk ∙ to døre med 35dB i samme karm ∙ speciallavet slutblik ∙ uden bundtrin med automatisk tætningsliste

Galleri