Glasdøre indendørs

Et hus fra 1939 blev moderniseret med glasdøre indendørs, der skaber lysindfald og understøtter vinduernes design

 

Et engelsk inspireret hus fra 1939 blev moderniseret og udvidet, så det kunne rumme en stor familie. Husets indre havde mørke trædøre og mørke lofter. For at gøre interiøret lysere blev dørene skiftet ud med glasdøre, der har et lyst og rent udtryk og tillader lysindfald.

Ønske om glasdøre indendørs

Vi har tillagt værdier omkring så meget lysindfald og transparens som muligt med respekt for husets oprindelige stil, fortæller husejeren. De nye glasdøre er med klar glas på nær dørene ud til badeværelserne, der har matteret glas for at sløre indblik. Selvom huset ikke er født med glasdøre indendørs, passer de godt ind i stilen, påpeger ejeren.

Dørenes store glasflade passer til vinduerne

Dørene er enkle og moderne med én stor glasflade og en hvid ramme. Den store, transparente flade understøtter vinduernes design. I moderniseringen af huset blev vinduerne skiftet ud med større vinduer, der går ned til gulvet for at lukke mere lys ind i rummene.

 

Glasdør med matteret glas og dørgreb af messing.

Glasdørene har et moderne udtryk med én stor glasflade, der skaber forbindelse til husets vinduer.
I denne villa skaber en glasdør i lignende design forbindelse mellem entré og køkken.

 

Dørgreb og hængsler af messing giver karakter

Dørene har dørgreb og hængsler af messing. I bunden findes en messingskinne, der skaber en glidende overgang mellem rummene. Den glødende messing står flot til dørens hvide ramme og matcher gulvets varme tone. Valget faldt på messing, da det er et lækkert materiale, som patinerer over tid. Et håndtag får mange fedtede fingre, hvilket giver det karakter, uddyber ejeren.

Glasdøre af høj kvalitet er i en klasse for sig

Et gennemgående tema, som ejerne har lagt vægt på i indretningen af huset, er materialer af høj kvalitet. Dette forklarer valget af døre, som ejeren beskriver som kanonfede. Den måde, dørene lukker på, er i en klasse for sig, fortæller ejeren. Dørene klaprer ikke og er meget formstabile. Dørenes beslag er fra Randi, hvilket kvalitetsmæssigt spiller rigtig godt ind med dørene, slutter ejeren.

FORTÆL OS OM DIT PROJEKT

 

Teknisk beskrivelse Glasdøre: Matteret og klar glas, tætningsliste i karm, uden bundtrin med niveaufri adgang ∙ skydedør af klar glas: uden bundtrin med niveaufri adgang

Galleri
Kontakt os

Kontakt os