Fyldningsdøre af træ

Et hus i Grønland er blevet istandsat med fyldningsdøre af træ, der er en kopi af de oprindelige døre

 

Et hus i Nordøstgrønland fra 1943 var ved at falde fra hinanden. Derfor blev det istandsat med nye fyldningsdøre. Dørenes profil er kopieret fra en gammel tegning for at skabe en nøjagtig kopi af den oprindelige dør. For form har betydning selv på et sted, hvor der er fuldstændig øde. Følg Vahle på Instagram.

Speciallavede døre bevarer bygningens autentiske udtryk

Dørene ligner de oprindelige døre for at bevare det autentiske udtryk af bygningen, forklarer Peter Schmidt Mikkelsen, der er direktør for NANOK, som har forestået renoveringen af huset i Dødemandsbugten. Han fortæller, at det måske virker prangende at få speciallavet en dør til et sted, hvor der stort set aldrig kommer mennesker. Omvendt giver det også noget ekstra: En fyldningsdør ser jo godt ud, fortæller det tidligere medlem af Slædepatruljen Sirius.

Fyldningsdøre i fyrretræ matcher husets facade

De på én gang nye og gamle døre fører kulturhistorien videre. Den ene udvendige dør og de to indvendige døre har fem fyldninger. De er lavet af fyrretræ med hængsler og dørgreb af stål. Dørene står rå ligesom det udvendige træværk, hvilket er for at fastholde en flot, rustik facade, fortæller Peter Schmidt Mikkelsen.

 

Fyldningsdør med fem fyldninger af fyrretræ.

Fyldningsdørene er af fyrretræ og har fem fyldninger. Dette design findes også
i opgangsdørene på Silkeborg Rådhus, dog er dørene her malet hvide og med brandkrav.

 

Dørene er sikret mod bjørne

En træplanke tværs over døren sikrer huset mod bjørne. Vinduerne er ligeledes sikret med skodder. Peter Schmidt Mikkelsen beskriver, hvordan istandsættelsen er en afvejning af det funktionelle og det autentiske. NANOK har forsøgt at genskabe huset så autentisk som muligt, og så det også kan bruges som opholdssted.

Dødemandsbugten fungerer som informationscenter

Stedet, hvor huset befinder sig, kaldes Dødemandsbugten, fordi der ikke er set inuitter i området siden 1823. Huset fungerede under 2. verdenskrig som hovedkvarter for en slædepatrulje, der rejste rundt i Nordøstgrønland for at holde øje med tyskerne. I dag er huset et informationscenter for turister, der kommer til landet med krydstogtskibe. Klimaforskere bruger huset som feltstation under deres forskning.

 

Teknisk beskrivelse Fyldningsdøre ∙ rammetræ limet på fladen ∙ speciel låsekasse med 65mm dornmål ∙ specielt tilpassede rammestykker ∙ tætningsliste på alle fire sider

Galleri