Store, røde branddøre

Brahetrolleborg Gods har røde branddøre i store størrelser, der fører fortiden ind i nutiden

 

Brahetrolleborg Gods fra 1172 er igennem årene blevet udbygget af flere omgange. Med Kulturstyrelsens godkendelse er der nu indrettet mødelokaler i den tidligere staldbygning tilhørende godset. Vahle fremstillede 11 specialdøre til de nye lokaler.

Store døre med moderne funktionalitet

Dørene var interessante at producere, fordi den største dør måler 1,83 meter i bredden og 3,40 meter i højden. De indvendige døre skulle have et gammelt udtryk, men med moderne funktionalitet som brand- og lydkrav. Den automatiske dørlukningsfunktion er diskret indbygget i dørene og sikrer bygningen i tilfælde af brand.

 

Rød, glat dør, der fungerer som branddør.

De speciallavede døre har på én gang et rustikt og moderne udtryk.
Vores glatte døre kan laves i den farve og overflade, du ønsker, så du får den dør, der passer til dine behov.

 

Arkitektfirma valgte Vahles speciallavede døre

Johan Fogh, arkitekt ved Fogh & Følner Arkitektfirma, projekterede ombygningen. Valget faldt på Vahle, fortæller han, da Vahle døre er udformet efter specialønsker og samtidig er godkendt som brandklassificerede døre.

Branddøre fører historien videre

Branddørene er produceret i en bemærkelsesværdig rød farve. De har lodrette spor i træet, som, sammen med farven, giver et udtryk, der henleder opmærksomheden på de gamle stalde. Specielt er det, at dørbladet går ind over karmen, hvilket også bidrager til det rustikke udtryk, der fører historien videre.

Entreprenør er tilfreds med samarbejdet

Toft Entreprise har udført ombygningen af staldbygningen. Entreprenør og ejer, Jens Toft, udtaler, at samarbejdet med Vahle har været godt. Dørene er både flotte og ligner de gamle døre, som arkitekten har ønsket det, samtidig med, at de lever op til gældende brand- og lydkrav, fortæller entreprenøren.

 

Arkitekt Fogh & Følner Arkitektfirma

Teknisk beskrivelse Glatte døre med spor ∙ enkeltdøre: BD30, 35dB, uden bundtrin med skjult tætningsliste, skjult dørlukker, forkrøbbede hængsler ∙ dobbeltdør: BD60, 35dB, uden bundtrin med skjult tætningsliste, skjult dørlukker, integreret slagliste, overparti ∙ dobbeltdør: BD30, 35dB, uden bundtrin med skjult tætningsliste, integreret slagliste, overparti

Galleri