Franske døre
Franske døre har fyldninger af glas, der lukker lys ind i boligen eller bygningen og kig igennem den. Skal du bruge døre til klassisk arkitektur, vil en fransk dør med sprosser i et traditionelt udtryk være et match. Ønsker du et mere moderne udtryk til dit nybyggeri, kan den indvendige dør laves uden sprosser, så du får én stor glasflade i en enkel stil.
Til et nybyggeri i klassisk stil skaber franske dobbeltdøre i enkelt design forbindelse mellem rummene.
Samme design på udvendige døre og vinduer
I arkitekturen og indretningen af boligen er det en god ide at holde sig til et tema for at skabe en sammenhæng i bygningen og interiøret. En måde at forbinde indvendige og udvendige elementer på, er ved at lade de franske døre følge det samme design som vinduerne eller de udvendige døre. Få inspiration på Instagram.
Hvad koster en fransk dør?
Vahle døre laves på bestilling specielt til dig, så du får et personligt og unikt produkt. Prisen på din franske dør beregnes ud fra forskellige faktorer, såsom hvor mange dørblade, du ønsker, dørens mål og design, og hvorvidt døren skal godkendes med krav til brand og lyd.
Se priseksempler
Tre- og fire-fløjede franske døre på dansk luksushotel har både kantede og runde sprosser.
Franske dobbeltdøre
Med en fransk dør som dobbeltdør får du mere udsyn til det tilstødende rum, hvilket giver et større lysindfald. Tillader dit projekt dobbeltdøre, er der både funktionelle og æstetiske fordele at hente. En fransk dør med to dørblade vil uden tvivl være et smukt element i dit projekt, om det er klassisk eller moderne arkitektur.
Fransk dør som branddør
Uden at påvirke den franske dørs design, kan døren fungere som brand-, lyd- eller sikkerhedsdør. De indvendige, franske døre på Strandhotellet Blokhus er lavet som branddøre.
KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD
Denne glasdør har fire fløje. Dørens design er både funktionelt og flot.
Vahle døre forhandles gennem tømrermester eller tømmerhandel/byggemarked.