Købsguide

 

En Vahle dør er specielt tilpasset dine ønsker og behov. Du kan få døren, som du vil have den. Det giver stor mulighed for, at du får præcis den dør, du drømmer om. Men hvordan køber du en dør? Med denne købsguide får du et overblik over vejen fra ide til dør. Vi er klar til at vejlede dig mod det bedste resultat.

 

HVAD KOSTER EN DØR? SE PRISEKSEMPLER

beskriv dit projekt

1. Beskriv dit projekt

Lav en kort beskrivelse af dit projekt sammen med en skitse eller billeder af det, du ønsker. Find inspiration i vores projekter og tag et screenshot af en dør, du synes om, og send det med. Hvis du ved hvilke mål, døren skal være i, vil vi også gerne vide det. Jo flere oplysninger, vi får, jo hurtigere kan vi lave et tilbud til dig. Send det hele på mail til vahle@vahle.dk

2. Vi kontakter dig

Når vi ser din henvendelse, kontakter vi dig for at tage en snak om løsninger og muligheder i forhold til de døre, du ønsker. Vi ringer til dig eller sender en mail. Foretrækker du, at vi mødes hos Vahle i Mørke eller på en anden lokation, kan det sagtens arrangeres. Sammen med dig skaber vi døre, der både er funktionelle og udgør et smukt element i din bolig. Vi stræber efter at gøre dine drømme til virkelighed.

Vi kontakter dig.
Du godkender tilbud.

3. Du godkender tilbuddet

Efter vores samtale, udregner vi et tilbud, som vi sender til dig. Accepterer du tilbuddet, starter vi produktionen af din ordre, som bliver leveret til din adresse til aftalt tid. For at kunne tilbyde dig et unikt produkt, er vi ordreproducerende, så du skal regne med en vis leveringstid. Det er derfor en god ide at kontakte os tidligt med dine boligdrømme. Når din tømrer har monteret dørene, anbefaler vi, at du vedligeholder dem, så de fungerer i mange år.

 

SE SALGS- & LEVERINGSBETINGELSER

Besøg Vahle i Mørke

Vi opfordrer dig til at besøge Vahle i Mørke. Vi fortæller dig om rejsen fra råt træ til færdig dør, når vi tager dig med i produktionen og ind i vores showroom. Det giver dig den bedste forståelse for det produkt, du køber, og giver dig inspiration til dine egne døre. Vi aftaler også gerne et møde i et showroom nær dig, hvor du kan opleve Vahle dørens kvaliteter helt tæt på. Kontakt os for at aftale et møde.