Overbevisende lukkelyd

Grib grebet, luk døren og lyt. Nu er du ikke længere i tvivl om dørens kvalitet.

 

Døre skifter du typisk ikke ud. Samtidig er dørene det element i dit hjem, du rører allermest ved. Derfor er det afgørende, at døren har en vis kvalitet, så du sikrer din daglige trivsel. Men hvordan ved du, om en dør er af høj kvalitet?

En ren lukning med en klar lyd

Hos Vahle taler vi om, at døren skal have en overbevisende lukkelyd. En dør fra Vahle har altid en kerne af massivt træ. Det giver døren en tyngde, som er med til at skabe en ren lukning med en klar lyd. Sådan lyder en ægte snedkerdør.

Du mærker dørens kvalitet

Vi hører ofte, at du først og fremmest mærker dørens kvalitet. Det er tilfældet med dørene i dette moderniserede hus. Ejeren forklarer, at den måde dørene lukker på, er i en klasse for sig. I brugen af døren føler du kvaliteten.

En dør, der gør dig glad

En dør af høj kvalitet bidrager markant til din daglige trivsel. Derfor må du prioritere kvalitet i et af de vigtigste elementer i dit hjem. For du fortjener en dør med en overbevisende lukkelyd, der gør dig glad hver gang, du åbner og lukker døren. November 2018

Den måde, dørene lukker på, er i en klasse for sig, fortæller husejeren.

Opgangsdøre bevarer kulturarv

I en verden i hastig forandring er bevarelse af kulturarv værdifuld

I de københavnske ejerforeninger udskiftede man opgangenes gamle, flotte fyldningsdøre med moderne, glatte døre. Dette var nødvendigt for at opfylde nye brandkrav eksempelvis i forbindelse med nedlæggelse af bagtrappen for at få plads til bad i lejligheden.

Fravalg af fyldningsdøre skaber nyt produkt

Vahle blev i sin tid skabt som en reaktion på fravalget af fyldningsdøre. Svend Vahle Hansen, som stiftede Vahle i 1976, ønskede ikke at se de smukke døre forsvinde. Han udviklede derfor en fyldningsdør, som er opbygget 100% som de gamle døre, men opgraderet med nye brand- og lydkrav. I Aarhus blev nye opgangsdøre lavet som en kopi af de originale døre.

En nøjagtig kopi fremfor noget, der ligner

For Svend var det afgørende, at døren blev en nøjagtig kopi af den gamle dør for at bevare et originalt udtryk. I dag findes der glatte døre med fræsede firkanter/”fyldninger”. Fælles for dem er, at produktet blot er noget, der ligner uden den autentiske konstruktion og det tilhørende originale udtryk, som Svend advokerede for.

Et originalt udtryk sikrer kulturarv og øger værdi

Vi mener, at man ved at bevare det originale udtryk sikrer bygningens kulturarv og fastholder arkitekturens værdier. Den ejerforening, der bevarer udtrykket, bliver på den lange bane belønnet ved, at den samlede vurdering af ejendommen stiger. For i en verden i hastig forandring vil bevarelse af kulturarv have en øget værdi. Juni 2018

I denne ejerforening valgte halvdelen af beboerne at udskifte deres døre. Her står en gammel og en ny dør side om side. Gæt, hvilken dør er en ny Vahle opgangsdør?

Hængslerne fremhæver døren

Dørens hængsler spiller en afgørende rolle for, hvordan den indvendige dør indgår i arkitekturen

 

Døren gør igen opmærksom på sig selv. De tider, hvor døren helst skulle forsvinde, er forbi. Vores mission er at udvikle døre, som indgår i arkitekturen. Hængslerne spiller en afgørende rolle i løsningen af denne opgave.

To modsatrettede tendenser

Hængslerne har stor betydning for dørens kvalitet og funktion. Vi oplever to modsatrettede tendenser indenfor brugen af hængsler.

 

Skjulte hængsler giver et enkelt udtryk

Den ene tendens er, at skjulte hængsler vinder mere og mere frem. Nogle ønsker en dør med et enkelt udtryk, hvilket fremmer brugen af skjulte hængsler. Løsningen er minimalistisk og imødekommer dette ønske.

Synlige hængsler i messing, krom og sort

Den anden tendens er, at hængslerne skal være markant synlige. Hængsler i messing, krom og sort vinder indpas i mange projekter. De synlige hængsler koordineres med valg af dørgreb og besætning. I dette sommerhus er dørgreb og hængsler i sort kombineret med døre af egefinér.

Hængslet løfter oplevelsen af døren

Selvom tendenserne er modsatrettede, gør de begge opmærksom på døren som et arkitektonisk element i boligindretningen. Dette stiller krav til, at dørens kvalitet skal være høj. Hængslet kan bidrage til at løfte den samlede oplevelse af den indvendige dør. Marts 2018

Tapetdøre i egefinér med sorte hængsler og dørgreb i stål og sort kunststof.

Fyldningsdør i hvid med hængsler og dørgreb i krom.

Glatte døre i eg med hængsler og dørgreb i messing.

Integrerede døre i fyrretræ med sorte hængsler og dørgreb.

Vahle kæmper for den fede dør!

Hos Vahle mener vi, at døren fortjener at genindtræde som et arkitektonisk element

 

Der var engang en journalist, der ville skrive en historie om Vahle. Da jeg så overskriften på den færdige artikel, ramte den helt plet. For ”Vahle kæmper for den fede dør!”

Dørens renæssance som arkitektonisk element

Hos Vahle har vi den holdning, at døren er vigtig, og at den fortjener at genindtræde på pladsen som et vigtigt arkitektonisk element.

 

 

 

Fokus på alt andet end døren

Døren ligger tydeligvis ikke øverst i bevidstheden, når der skal vælges byggematerialer. Følger man diverse boligprogrammer på TV, er det tydeligt at se, at fokus primært er på tag, gulv, køkken og badeværelse. Dørene omtales meget sjældent.

Døren har en vigtig funktion

Det sker, at værten af programmet besøger et hus, hvor der er valgt nogle flotte dørløsninger. Men det bliver totalt ignoreret. Det skal ændres, for døren har en vigtig funktion. Døren er designet til at forbinde rum og håndteres hver dag flere gange om dagen af mange hænder. Den betydningsfulde funktionalitet skal ledsages af en formmæssig opmærksomhed, som i denne bolig, hvor dørene er integreret i arkitekturen. Derfor kæmper Vahle for den fede dør. Januar 2018

Fyldningsdøre smelter sammen med gulv og væg i en privat bolig.